En sød tanke - præst og konfirmander i samarbejde om engle

Søndag den 29. april 2018 blev 6 elever, fra 8. klasse på Marjatta, konfirmeret i Skt. Peders kapel. Det var en meget smuk og stemningsfuld konfirmation.

Op til konfirmationen havde de 6 konfirmander, sammen med deres præst Mette Lund Larsen Hovgaard, arbejdet med temaet engle. I undervisningen havde de selv lavet en engel i ler, som under selve konfirmationen stod på altret.