Albert Eman - Marjattas grundlægger - er gået bort 

af Lisbet Kolmos

 

Albert Eman, Marjattas grundlægger, er efter et langt og begivenhedsrigt liv gået bort den 19. november 2010 i en alder af 89 år. Han var en stor pædagog, og med sin utrolige indlevelsesevne formåede han at skabe et indholdsrigt liv for de udviklingshæmmede elever og beboere på Marjatta. Albert Eman var en kraftfuld personlighed, han var klart tænkende og målrettet, med stor kvalitativ dybde i alt, hvad han foretog sig - og med en formidabel humoristisk sans.

 

Albert Eman blev født i Holland i 1921. Fra sin tidligste ungdom var han inspireret af Rudolf Steiners livssyn, og man mærkede, at han hele livet havde det indre motiv at åbne sig for det åndelige i verden, og derigennem få inspiration til sit arbejdet med og for de udviklingshæmmede. Han havde også kræfterne til at realisere sine ideer og idealer til praktisk virkelighed.

 

Som ung kom han til Mikaelgården i Sverige, hvor han blev grebet af forundring over, hvor meget der kan udrettes for børn og unge med behov for særlig støtte (udviklingshæmmede), når grundholdningen er inspireret af Rudolf Steiners tanker. Derefter tog han sin uddannelse til helsepædagog på seminariet i Skotland hos den berømte læge, Karl König. Medens han var under uddannelse fik han flere breve fra danske forældre, som bad ham komme til Danmark og starte en skole for deres børn. Albert Eman besluttede at starte et hjem i Danmark i samarbejde med Henny Petersen, som han havde lært at kende i Sverige.

 

Skolehjemmet Marjatta blev grundlagt den 1. november 1953 med 4 elever. De havde lejet sig ind på en gård i Nordsjælland. Der kom hurtigt flere børn, og i 1955 flyttede hjemmet til en villa i Holte, der kunne rumme 20-25 børn.  Allerede få år efter (1961) var der pladsmangel og en ungdomsgruppe flyttede til "Skovvænget" ved Præstø Fjord. I de første 17 år var økonomien helt privat, så det var trange kår, og det kunne kun gennemføres med stor menneskelig offervilje. Det var derfor en lettelse, da Marjatta i 1970 fik overenskomst med det offentlige. Nu var der råd til at bygge en ny skole, og det hele blev samlet ved Præstø Fjord.

Livet på Marjatta blomstrede, og børn og voksne udviklede sig. De lærte at spille og synge, og der  blev opført mange syngespil og korværker. Albert Eman var selv et musisk menneske, og han komponerede ofte selv musikken, så den netop passede til de enkelte elevers formåen.

Albert Eman var i stand til at aktivere fantasikræfterne både hos børnene og medarbejderne. De elskede ham for det. 

 

Forældrene var glade for de gode resultater og ønskede, at deres børn kunne få lov til at blive inden for Marjattas regi også som voksne, der måtte derfor skabes boliger også for voksne. Forældrene støttede hinanden og Marjatta i at gennemføre denne opgave, og derfor har det været muligt at udvikle Marjatta til det, det er i dag.   

 

Albert Eman fandt sin efterfølger efter godt 30 års indsats og trak sig helt fra ledelsen i 1985. Det gav ham mulighed for at lægge sine kræfter i en helsepædagogisk uddannelse. Han var en mesterlig fortæller, altid billedrigt og åndfuldt. I de første mange år var det som et proseminarium, hvor uddannelsen skulle fuldføres i udlandet, senere er det blevet muligt at tage hele uddannelsen på Marjatta Seminarium.

Portrættet malet af Grethe Bagge
 

Det er en livsstil at bo og arbejde sammen med udviklingshæmmede. Albert Eman forbandt sig helt med denne opgave til gensidig glæde for alle involverede. Han havde ingen børn selv. De sidste 10 år boede Albert og Karla Eman på SampoVig, en af Marjattas voksencentre. For et år siden døde Karla Eman og ¾  år efter blev han selv ramt af kræft. Mens han blev stadig svagere, blev han passet i sit hjem til det sidste af mange kærlige mennesker.

 

Albert Eman har skrevet en interessant og personlig bog med titlen: ”Steiner pædagogik for hæmmede” i 1978. Hans store interesse var mytologi og eventyrfortolkning, særlig det 2000 år gamle finske nationalepos, "Kalevala", fortolkede han og omsatte til stykker, der blev opført, hvor han selv skrev musikken til. Han har også udgivet en bog med sin fortolkning af det store epos.

 

Navnet og figuren Marjatta stammer fra dette gamle finske nationalepos. I eventyret fortælles, at kvinden Marjatta mistede sit barn og forgæves ledte efter det på hele jorden. Hun fortsatte op til stjernerne, månen og solen, som til sidst fortalte hende, at barnet var sunket ned i mosen og sad fast til skuldrene. Hun trak ham op af mosen og formåede at opdrage ham på en måde, så han igen vandt sin fulde værdighed og til sidst blev konge over Karelen.

Den grundlæggende optimisme i navnet - på vegne af selv et udviklingshæmmet menneske - er et afgørende grundlag for Marjattas pædagogiske succes.

 

Albert Eman virkeliggjorde med sit liv en pædagogisk impuls, hvor det medmenneskelige stod i højsædet.

 

Æret være hans minde.