Marjattas Pædagogik Den grundlæggende idé i Rudolf Steiners pædagogik er, at alle har en sund personlighedskerne

Marjattas Pædagogik

Rudolf Steiner

Rudolf Steiner, som levede fra 1861 til 1925, var østrigsk filosof. Han grundlagde en række steinerskoler, der alle har som mål ikke bare at udvikle barnets intellektuelle evner men også dets karaktermæssige egenskaber.

Tempoet i kundskabstilegnelsen er i de første skoleår langsomt i forhold til andre skoletyper. Steiner-pædagogikken ser det som en hovedopgave at give næring til barnets vilje og følelsesliv, så der dannes et fast grundlag for moralske og sociale værdier.

Der sigtes mod, at skolens miljø muliggør selvvirksomhed, og at formidlingen af stoffet er anskueligt og farverigt. Undervisningen tager derfor sit udgangspunkt i lærerens fortælling, ikke i lærebøger og lektieoverhøring, og der bliver lagt stor vægt på kreative udtryksformer.

Fokus på udviklingshæmmede

Da Rudolf Steiner levede, viste han stor interesse for de mennesker, vi i dag kalder psykisk udviklingshæmmede eller psykisk/fysisk handicappede.

Den grundlæggende idé i Rudolf Steiners pædagogik for udviklingshæmmede er, at ethvert menneske - også udviklingshæmmede - har en sund personlighedskerne. Det gælder også mennesker med genetiske lidelser, f.eks. med Downs syndrom, mennesker, der er hjerneskadede for eksempel som følge af komplikationer under fødslen eller autister.

Steiner har givet anvisninger på, hvordan der kan arbejdes med forskellige handicap for at kompensere for svagheder. De fleste handicappede børn har en begrænset fantasi og har derfor svært ved at lege på lige fod med jævnaldrende. For at stimulere fantasien arbejdes der med en indlæring, som stimulerer barnets evne til at danne indre levende forestillinger.

Læs mere om Rudolf Steiner og specialpædagogik