Rudolf Steiner
Da Rudolf Steiner levede (1861-1925), viste han stor interesse for de mennesker, vi i dag kalder psykisk udviklingshæmmede eller psykisk/fysisk handicappede.
Den grundlæggende idé i Rudolf Steiners pædagogik for udviklingshæmmede er, at ethvert menneske - også udviklingshæmmede - har en sund personlighedskerne. Det gælder o
gså mennesker med genetiske lidelser, f.eks. med Downs syndrom, mennesker, der er hjerneskadede f.eks. som følge af komplikationer under fødslen eller autister.
Steiner har givet anvisninger på, hvordan der kan arbejdes med forskellige handicap for at kompensere for svagheder. De fleste handicappede børn har en begrænset fantasi og har derfor svært ved at lege på lige fod med jævnaldrende. For at stimulere fantasien arbejdes der med en indlæring, der stimulerer barnets evne til at danne indre levende forestillinger.
