Sådan optager vi børn på Marjatta

Marjatta optager alle slags handicappede børn. Børn med kromosomlidelser, Downs syndromlidelser, stofskiftelidelser m.v. Dertil optages også børn med autistiske træk og socialt belastet baggrund.

Marjatta optager som regel børn fra 6-8 års alderen, men man kan i særlige tilfælde også optage ældre børn. Derimod er det sjældent, at der optages voksne i Marjattas voksencentre. Når der optages nye elever på Marjatta, sker det i samråd med de kommunale myndigheder. Den kommune, som det pågældende barn kommer fra, skal godkende optagelsen.

Ønsker man som forældre at få sit barn optaget på Marjatta eller bare høre nærmere om Marjatta skal man rette henvendelse til forstander for Marjatta Skolehjem, Bernhard Schmitz tlf. 5596 5119 - bfsc@marjatta.dk