Marjatta værkstedernes formål er at skabe et arbejdsliv, som er funderet på det fælles værdigrundlag, der gælder for hele Marjatta.
Arbejdslivet er en fortsættelse af det helsepædagogiske, kulturelle og sociale miljø på Marjatta.
Marjatta tilbyder differentierede arbejdstilbud. Vi tilbyder arbejde i beskæftigelsestilbud samt aktivitets- og samværstilbud indenfor §103 og §104. Forskellen ligger bl.a. i behovet for støtte og om aktiviteter/produktion udføres under tidspres. På alle Marjattas værksteder er begge tilbud en mulighed, men det er kun ganske få der er tilknyttet produktion i §103.
Arbejdstilbuddene omfatter forskellige håndværk, servicefag, økologisk landbrug og gartneri. Her arbejder vi gerne med naturmaterialer, økologiske fødevarer, bæredygtighed, kreativitet og genbrug.
Dagsrytmen på værkstederne er struktureret, så der er balance mellem ro og aktivitet.
På værkstederne arbejder vi med at bevare og videreudvikle de færdigheder den enkelte borger har tilegnet sig samt at stimulere udviklingen af nye færdigheder. Vi støtter og hjælper hinanden, så alle har et betydningsfuldt arbejde, hvor borgerne er med i processerne omkring fremstilling af produkterne ud fra eget funktionsniveau og med fokus på den enkeltes trivsel.
Vores værksteder er følgende:
- Sofiegårdens A-hus (Næstelsø)
- Snesere værkstedet (Snesere)
- Bredeshave A-hus (Tappernøje)
- Gården(Sjolte)
- Vidarslund A-hus (Vindbyholt)
- Gartneriet (Vindbyholt)
- SampoVig A-hus (Store Heddinge)
Arbejdet på Marjatta er en meget vigtig del af borgernes tilværelse. Gennem et rigt arbejdsliv med alsidige arbejdstilbud og produktion arbejder vi på at fremme borgernes selvværd og følelsen af at være en aktiv og nyttig del af samfundet. Vi laver noget meningsfuldt og det at skabe noget til gavn og glæde for andre mennesker er betydningsfuldt. Arbejde er identitetsskabende og det er grundlæggende vigtigt for alle mennesker at være en del af en sammenhæng og at skabe noget.
Værkstedernes ferieplan for 2026
Marjatta modtager økologisk arealtilskud til at omlægge og drive værkstedernes landbrugsarealer økologisk. Læs mere her: Økologisk støtte



