A-Huset SampoVig

Aktivitetsværksted SampoVig

Aktivitetshusene på SampoVig består både af et metal-, træ- og væveværksted. Derudover er der et gartneri, hvor der dyrkes en lang række traditionelle grøntsager. Grøntsagerne er både økologiske og biodynamiske.

På metalværkstedet fremstilles der en lang række brugsgenstande i jern og kobber. Som noget særligt skal nævnes de meget smukke eurytmi-stave, der eksporteres til andre Steiner-institutioner. Eurytmi er en særlig bevægelsesaktivitet indenfor Rudolf Steiner-pædagogikken.

På træværkstedet fremstilles der brugsgenstande og legetøj af mange forskellige slags. Der lægges vægt på. at brugerne deltager i så mange forskellige processer som muligt.

På væveværkstedet fremstilles der mange forskellige tekstiler. Her holdes det gamle håndværk i hævd. Til selve væveprocessen er der desuden mange "bi-opgaver" såsom at ordne søller, strimle klude og vinde garn.