A-Huset Vidarslund

Aktivitetsværksted Vidarslund

På aktivitetsværkstedet på Vidarslund er der både inden- og udendørs aktiviteter.

Indenfor er der oprettet et mindre papirværksted, hvor de beboere, der arbejder på værkstedet, laver lampeskærme, vaser og andre genstande af papir. Papiret rives eller klippes ud og limes sammen igen, så det for eksempel bliver til en lampeskærm.

I denne arbejdsproces stifter man bekendtskab med mange forskellige slags papirtyper. Papirets tykkelse undersøges, dens hårdhed eller blødhed, om overfladen er ru eller glat, om det har lange eller korte fibre, når det rives i stykker, om det var transparent eller kunne blive det.

De overordnede udendørs opgave handler om at holde udendørsarealet pænt og ryddeligt - slå græs og fjerne ukrudt. Derudover skal maskinerne  vedligeholdes.

Her er en række billeder der fortæller om Aktivitetshuset Vidarslunds udstilling i Vidarsalen.

Udstillingen handlede om Aktivitetshusets daglige arbejde med papiret samt de muligheder og forvandlinger, der ligger gemt i gamle aviser og konvolutter, som ellers smides ud. Vi kaldte det at arbejde i ”det kunstneriske rum”. Som en art Berettelser fra en Mytisk tid, viste vi den æstetiske kvalitet ved håndens arbejde i papiret. Med fotos gik vi tæt på revet papir, tørt og vådt, mønstre, former, vaser og krukker. Vi stillede skarpt på processen, som det nødvendige fordybende sammenhængende arbejde, der gik forud for, at vi kunne forbinde os og komme i dialog med papiret.